Lev indefra Få orden i dit indre liv Få orden i dit ydre liv
 
 
 
Lev indefra

Lev indefra er en hjemmeside, som tilbyder inspiration og hjælp til at få ryddet op i sit liv og opnå større harmoni og autenticitet.

Som ved en naturlov tvinges vi konstant op mod overfladen i vores liv og har svært ved at bevare forbindelsen til vores indre kærne og til de åndelige værdier, som vi ikke vil miste. De fleste af os har travlt og er mere eller mindre stressede og føler, at der er så mange vigtige ting, som vi er nødt til at tage os af. Vi tvinges ikke bare i retning af overfladiskheden men også udad, som ved en centrifugalkraft, væk fra centrum. Mange føler derfor, at de mister overblikket og havner i frustration og fortvivlelse.

Ved at få ryddet op i både det indre og det ydre liv og ved at få skabt større sammenhæng og helhed vil jeg hævde, at det er muligt at opleve mening og balance i tilværelsen.

Ved at tage udgangspunkt i Ham, som er universets centrum, Jesus Kristus, og i bøn og stilhed at lytte til Hans hjerte, Hans lære, Hans visdom, vil du opleve at du vender hjem - hjem til dig selv, til din bestemmelse, til din glæde.

Tanken er, at du kan bladre i emnerne under de 3 overskrifter i bjælken foroven: Lev indefra, Orden i dit indre liv og Orden i dit ydre liv og forhåbentlig blive inspireret og få lyst til at søge større sammenhæng og helhed.